Månedsarkiv: april 2013

Undertag og isolering, dag 2

I dag har tømreren fået gjort den sydlige tagside færdig, og knap halvdelen af den nordlige.

Den sydlige tagside er lukket

Den sydlige tagside er lukket

På nordsiden mangler kontor, værelse og garage

På nordsiden mangler kontor, værelse og garage

Vinduer og døre er blevet leveret, og kan forhåbentlig sættes i en af de nærmeste dage. Så er der lukket, og vi kan komme i gang med udtørringen.

5 paller døre og vinduer

5 paller døre og vinduer

Undertag og isolering, dag 1

I dag har tømreren startet op på at lukke huset. Der er kommet undertag på det meste af den sydlige tagside (garage, bad 2, værelse, køkken/alrum), dog mangler stuen. Det bliver spændende at følge de næste par dage.

Køkkenet er isoleret, men det trækker stadig lidt ved vinduerne

Køkkenet er isoleret, men det trækker stadig lidt ved vinduerne

Så er der snart lukket - forhåbentlig før vi får alt for megen regn

Så er der snart lukket – forhåbentlig før vi får alt for megen regn

Ventilation

I dag er rørene til ventilation monteret – de er runde, hvilket bekymrer mig lidt da vi ifm. bestilling af gipslofter blev lovet rektangulære loftsriste, hvilket vist nok kræver kanaler i stedet for rør. Jeg håber jeg har misforstået det! 🙂

Opdatering: Har lige fået bekræftet af Benée huse at leverandøren af ventilationen har sat rør op efter de gamle tegninger i stedet for kanaler som på de nye – det bliver udbedret torsdag.

Rørføringen til ventilationsanlægget er lavet

Rørføringen til ventilationsanlægget er lavet

Spær mm.

Onsdag og torsdag i denne uge har porebeton montøren og tømreren rykket godt igennem. Desværre arbejde de vist ikke fredag. Jeg har først selv været på byggepladsen i dag, pga. familieforøgelsen onsdag morgen. 😀

Tømreren har bl.a. lavet forankring af spærene direkte i fundament med rundjern (stormsikring), samt skotrender.

Køkkenet træder i karakter

Køkkenet træder i karakter

Gangbroen på loftet er ført bagom vinklen - en rigtig god ting, men den ende af loftet bliver nok næppe anvendt til opbevaring.

Gangbroen på loftet er ført bagom vinklen – en rigtig god ting, men den ende af loftet bliver nok næppe anvendt til opbevaring.

Kigget fra garagen og hele vejen ud gennem stuen fungerer efter hensigten.

Kigget fra garagen og hele vejen ud gennem stuen fungerer efter hensigten.

Porebetonen er sat op i gavlene, undtagen over garageportene

Porebetonen er sat op i gavlene, undtagen over garageportene

Familieforøgelse

I denne uge blev fokus flyttet lidt væk fra byggeprojektet… Heidi fødte onsdag morgen vores lille datter Vibe, og alt er gået godt siden. Det er jo i høj grad for hendes skyld vi bygger hus, så nu må det ekstra-gerne snart blive færdigt! 🙂

Heidi og Vibe :)

Heidi og Vibe 🙂

Spærene på plads

En dag var alt der skulle til, så har tømreren klaret de fleste af spærene – godt gået! Der mangler lige lidt på midten af huset hvor vinklen møder resten af tagkonstruktionen.

Det går stærkt i disse dage - også med Heidi's fætter Mark :)

Det går stærkt i disse dage – også med Heidi’s fætter Mark 🙂

Der mangler stadig lidt porebeton (omkring garageportene og lidt i bryggerset) – det bliver spændende at få helt styr på det.

Tømreren er startet

I dag har porebeton folkene næsten gjort færdige, men mangler lige et par døre og garageportene. Tømreren har så småt startet op, med stillads og lidt indledende øvelser.

Huset set lidt fra oven.

Huset set lidt fra oven – i baggrunden kan man se at FBA Huse er startet op på Jesper og Lianes hus!

Isolering mellem hus og garage

Isolering mellem hus og garage

Indkørselen er godt fyldt op med byggematerialer

Indkørselen er godt fyldt op med byggematerialer

Porebeton: Næsten færdigt

Desværre blev der ikke sat letbeton onsdag, men torsdag og fredag tog de revanche, og har efterhånden sat det meste af huset. Der udestår kun det sydlige værelse og badeværelse samt garagen.

Dejligt at kunne gå en tur i huset – umiddelbart kommer det til at fungere 100% efter hensigten! 🙂

På nordfacaden mangler kun garagen.

På nordfacaden mangler kun garagen.

Den sydlige facade mangler værelse, bad og garage.

Den sydlige facade mangler værelse, bad og garage.

Der mangler kun de røde indervægge.

Der mangler kun de røde indervægge.

Desværre har der sneget sig en træls fejl ind – centralstøvsugerudtaget i køkkenet er sat forkert af, og i stedet for at komme op i væggen står det nu lidt for sig selv ved siden af væggen… Det bliver spændende at se hvordan de løser den! Det samme gør sig i øvrigt gældende for kabeltrækket lige ved siden af.

Det var altså ikke lige meningen...

Det var altså ikke lige meningen…

Porebeton: Stue og soveværelse

Efter første dag har montørerne fra MO Montage fået styr på stue og soveværelse. Fantastisk at se tingene skyde op, og stuen virker meget større end frygtet! Soveværelset virker til gengæld præcist lige så lille som forventet – et nødvendigt trade off for at få puslespillet til at gå op.

Der er sket lidt siden i går!

Der er sket lidt siden i går!

Heidi er tilpas med sin stue!

Heidi er tilpas med sin stue!

Lidt kongelig har man vel lov at være.

Lidt kongelig har man vel lov at være.

Så er porebetonen ankommet!

Her til formiddag er terrændækket blevet slebet og diverse forskalling fjernet.

I eftermiddag er porebetonen ankommet, og fylder godt op på fundamentet! Desværre har chaufføren ikke været så forsigtig med aflæsningen, og har brækket tre el-rør. Dumt, men antager ikke det udgør et problem – han havde heldigvis undgået centralstøvsugerrørene!

Om alt går vel så kan vi gå en tur i alle husets rum når vi når til weekenden – det bliver en spændende uge! 🙂

Porebeton!

Porebeton!

Overliggere til garageporte og åbningen mellem køkken og stue.

Overliggere (indervægge) til garageporte og åbningen mellem køkken og stue.

Grundet en misforståelse dukkede vores overliggere op fra teglværket for nogle uger siden.

Grundet en misforståelse dukkede vores overliggere (ydervægge) op fra teglværket for nogle uger siden.

De endelige skelpæle er også blevet sat i dag.

De endelige skelpæle er også blevet sat i dag.

Så er der støbt!

I dag er der støbt terrændæk – dejligt endelig at få det gjort efter så lang en pause pga. frost.

I badeværelserne er der efterladt plads til Recoh Drain afløbene.

I badeværelserne er der efterladt plads til Recoh Drain afløbene.

Bemærk det stakkels varmekabel der nu for altid er en del af vores gulv i entreen

Bemærk det stakkels varmekabel der nu for altid er en del af vores gulv i entreen

Tænk at våd beton kan være så smukt!

Tænk at våd beton kan være så smukt!

Varme og el i gulvet

Tirsdag efter påske er der atter startet op på byggeriet – dejligt! Der er blevet lagt varmeslanger og elektrikeren har trukket så meget som muligt i gulvet.

Varmeslanger en masse

Varmeslanger en masse