Kategoriarkiv: Tømrer

Loftslem og loft i garage

I dag har tømrerne været på pladsen og gjort loftslem, loft og isolering over garagen færdig. De har også fået skruet gangbroen på loftet fast over hele huset.

Loftet i garagen er færdigt

Loftet i garagen er færdigt

Loftslemmen er monteret

Loftslemmen er monteret

Indvendige døre og gulve, dag 2

I dag er der blevet lagt gulv i det sidste af huset, og alle dørkarmene er nu også monteret. Døren til viktualierummet er sat i og stod lukket, og indtil videre fungerer rummet efter hensigten: Der var mærkbart koldere derinde end i resten af huset.

Der gemmer sig et nydeligt trægulv under alt pappet et sted

Der gemmer sig et nydeligt trægulv under alt pappet et sted

Karmene er monteret og skummet efter

Karmene er monteret og skummet efter

Der er dejlig grønt udenfor :)

Der er dejlig grønt udenfor 🙂

Indvendige døre og gulve

I dag har tømrerne lagt gulv i værelserne – næsten, de mangler lige et par kvadrameter i soveværelset. Det bliver spændende at se stuen og køkkenet med gulv i morgen.

Trægulv i soveværelset

Trægulv i soveværelset

Tømrerne er også begyndt at sætte dørene i indvendig. Til at vi ikke skal have gerichter synes jeg det er store mellemrum mellem karm og væg, men mon ikke de har styr på hvad de laver? 🙂

Dørene er på vej i

Dørene er på vej i

Tag, skydedør og kabeltræk

I fredags lagde tømrerne næsten hele den sydlige tagside. Det fik jeg desværre ikke nogle gode billeder af, for de dukkede op i dag søndag og gjorde færdig!

Huset er faktisk færdigt udvendigt. Der mangler lige lamper, stikkontakter og vandhaner.

Huset er faktisk færdigt udvendigt. Der mangler lige lamper, stikkontakter og vandhaner.

Sådan så taget ud fredag

Sådan så taget ud fredag

Skotrenderne er snorlige

Skotrenderne er snorlige

Fredag har tømrerne også lavet det hule skillerum mellem walk-in og toilet og monteret skydedøren.

Skydedør til forældrebad

Skydedør til forældrebad

I dag har vi desuden lavet det første gør det selv arbejde: Vi har trukket lidt kabler i nogle af tomrørene, dog ikke uden problemer – et af tomrørene har så hårdt et knæk at søgefjederen ikke holdte til at skubbe/trække en trækledning i… det er på grænsen til at være uacceptabelt, men i sidste ende lykkedes det dog at få et antennekabel igennem.

Tagsten og murværk

I dag har tømrerne gjort tagstenene klar på taget – det bliver spændende at se dem lagt.
2013-06-13-SE-6000px

Murerne har været i gang med at udbedre de småfejl vi har fundet – jeg er spændt på om de selv synes de er færdige… det håber jeg ikke! 🙂

Sokkelpuds, tagrender og loft i garagen

I går, Grundlovsdag, var mureren alene på pladsen, og blev færdig! Sokkelen er nu pudset op hele vejen rundt.

Sokkelen ved fordøren

Sokkelen ved fordøren

I dag har blikkenslageren sat tagrender op – det pynter!

Tagrenderne skinner... lidt endnu :)

Tagrenderne skinner… lidt endnu 🙂

Tømrerne har gjort klar til loftslem i garagen og sat en del af lofterne op.

Der er kommet loft op i det halve af garagen

Der er kommet loft op i det halve af garagen

Skalmur dag 14, varme, tagfod

I dag har tømrerne lavet det sidste af tagfoden, og VVSerne har sluttet fjernvarmen til anlægget inde i huset. De har sat en fin måler op fra Støvring Kraftvarmeværk (Mere info), og en cirkulationspumpe fra min tidligere arbejdsplads Grundfos… det kan de da godt få lidt ros for! 🙂

Cirkulationspumpe og fjernvarmemåler er sluttet til

Cirkulationspumpe og fjernvarmemåler er sluttet til

Murerne har gjort murværket helt færdigt i dag, med gesims på vestgavlen og sålbænke under vinduerne. Nu mangler de kun at pudse sokkelen op.

En smuk dag på bæveren, og murværket er helt færdigt

En smuk dag på bæveren, og murværket er helt færdigt

Skalmur dag 13, tagfod

Mureren har i dag muret den vestlige gavl, så den er klar til gesimsen.

Kun gesims og sålbænke mangler

Kun gesims og sålbænke mangler

Tømrerne har sat de sidste gipslofter op indvendig, og er godt i gang med tagfoden.

Lofter i køkkenet

Lofter i køkkenet

Tagfod med ventilation til loftsrummet og fuglegitre

Tagfod med ventilation til loftsrummet og fuglegitre

Lidt indvendige fremskridt

I dag har elektrikeren kørt fra Århus til Aalborg blot for at flytte 3 dåser… det er service! 🙂 Det var en del af en studehandel med Benée huse pga. en misforståelse med et oplukkeligt vindue. Det drejede sig om 3 dåser på tv-væggen i stuen, som sad så tæt på et vindue at de ikke kunne skjules i et tv-møbel.

Dåserne forfra

Dåserne forfra

Dåserne bagfra

Dåserne bagfra

I entréen har VVSerne monteret gulvvarme osv., og der ser ud til at blive rigtig godt plads til mine egne grejer i teknikskabet… centralstøvsuger og el-tavle er placeret i garagen hvilket giver godt luft.

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet - dejligt!

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet – dejligt!

Gulvvarmen er koblet til

Gulvvarmen og vandet er blevet koblet til (næsten i hvert fald)

Elektrikeren har lavet en god detalje for os: et par undersænkede dåser i køkkenet som bliver dækket af TV’et. De er kommet overraskende dybt ind at sidde i porebetonen, så der er mulighed for et et ultraslim vægbeslag.

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Tømreren har sat topplanken til rygningerne på huset i dag, og har lagt et par prøve-tagsten op. Han har også monteret undertagsstrammere, så der ikke er noget der kan blafre! 🙂

Tømreren har lagt et par prøvetagsten op

Tømreren har lagt et par prøve-tagsten op

Taglægter mm.

De sidste par dage har tømreren fået dækket skotrenderne ind og lagt taglægterne på, og der er kommet affugtere i huset.

VVSerne har også været i huset og har lavet vand, gulvafløb osv. klar til flisemureren. De har også sat varmeanlægget op… billeder følger – vi har været låst ude af huset i denne uge, men i morgen kommer nye låsecylindre i som vi får nøgler til.

Taglægter

Taglægter

Skotrende

Skotrende

Vinduer

Så er vinduer og døre sat i! Fantastisk! Jeg var lige ved at få sved på panden da jeg kom ned til huset da dørene i garagen var låst. Heldigvis var fordøren åben 🙂

Så er der vinduer i hele huset.

Så er der vinduer i hele huset.

Køkkenet med dørene til terassen åbne

Køkkenet med dørene til terassen åbne

Fordør

Fordør

Branddør ind til bryggers og dør ud af garagen

Branddør ind til bryggers og dør ud af garagen

Vinduer og el

I dag har tømrerne fået lukket taget helt, og er startet op på vinduerne… det betyder at rummene indvendigt begynder at fremstå næsten færdige – spændende!

Elektrikerne har taget et sejt træk med en lang dag og har sat dåser til alle lampestederne op, og har fået fræst rigtig mange dåser ind i porebetonen. Jeg havde en kort gennemgang med Esben (elektrikeren) i morges angående nogle justeringer og præcise placeringer. Vi har desuden bedt om en ekstra udvendig stikkontakt til en markise på sydgavlen… det kan ske at blive nødvendigt for at holde temperaturen nede i køkkenet om sommeren.

Vinduerne er på vej i

Vinduerne er på vej i

Vindue i det sydlige værelse

Vindue i det sydlige værelse

Vinduerne udefra

Vinduerne udefra

Undertag og isolering, dag 2

I dag har tømreren fået gjort den sydlige tagside færdig, og knap halvdelen af den nordlige.

Den sydlige tagside er lukket

Den sydlige tagside er lukket

På nordsiden mangler kontor, værelse og garage

På nordsiden mangler kontor, værelse og garage

Vinduer og døre er blevet leveret, og kan forhåbentlig sættes i en af de nærmeste dage. Så er der lukket, og vi kan komme i gang med udtørringen.

5 paller døre og vinduer

5 paller døre og vinduer

Undertag og isolering, dag 1

I dag har tømreren startet op på at lukke huset. Der er kommet undertag på det meste af den sydlige tagside (garage, bad 2, værelse, køkken/alrum), dog mangler stuen. Det bliver spændende at følge de næste par dage.

Køkkenet er isoleret, men det trækker stadig lidt ved vinduerne

Køkkenet er isoleret, men det trækker stadig lidt ved vinduerne

Så er der snart lukket - forhåbentlig før vi får alt for megen regn

Så er der snart lukket – forhåbentlig før vi får alt for megen regn

Spær mm.

Onsdag og torsdag i denne uge har porebeton montøren og tømreren rykket godt igennem. Desværre arbejde de vist ikke fredag. Jeg har først selv været på byggepladsen i dag, pga. familieforøgelsen onsdag morgen. 😀

Tømreren har bl.a. lavet forankring af spærene direkte i fundament med rundjern (stormsikring), samt skotrender.

Køkkenet træder i karakter

Køkkenet træder i karakter

Gangbroen på loftet er ført bagom vinklen - en rigtig god ting, men den ende af loftet bliver nok næppe anvendt til opbevaring.

Gangbroen på loftet er ført bagom vinklen – en rigtig god ting, men den ende af loftet bliver nok næppe anvendt til opbevaring.

Kigget fra garagen og hele vejen ud gennem stuen fungerer efter hensigten.

Kigget fra garagen og hele vejen ud gennem stuen fungerer efter hensigten.

Porebetonen er sat op i gavlene, undtagen over garageportene

Porebetonen er sat op i gavlene, undtagen over garageportene

Spærene på plads

En dag var alt der skulle til, så har tømreren klaret de fleste af spærene – godt gået! Der mangler lige lidt på midten af huset hvor vinklen møder resten af tagkonstruktionen.

Det går stærkt i disse dage - også med Heidi's fætter Mark :)

Det går stærkt i disse dage – også med Heidi’s fætter Mark 🙂

Der mangler stadig lidt porebeton (omkring garageportene og lidt i bryggerset) – det bliver spændende at få helt styr på det.

Tømreren er startet

I dag har porebeton folkene næsten gjort færdige, men mangler lige et par døre og garageportene. Tømreren har så småt startet op, med stillads og lidt indledende øvelser.

Huset set lidt fra oven.

Huset set lidt fra oven – i baggrunden kan man se at FBA Huse er startet op på Jesper og Lianes hus!

Isolering mellem hus og garage

Isolering mellem hus og garage

Indkørselen er godt fyldt op med byggematerialer

Indkørselen er godt fyldt op med byggematerialer