Det skrider stødt fremad i denne uge. Mandag blev det sidste kloakering ordnet, samt dræn omkring hele huset. Der blev desuden lagt radondræn under terrændækket.
Mandag: drænene omkring huset.
Tirsdag startedes op med skillevægsfundamenter og polystyren til terrændækket i garage og køkken/alrum. VVSerne trak koldt vand under terrændækket ind til toiletter, vandhaner osv. Desuden er vand og varmeinstallationerne startet op i teknikskabet.
Tirsdag: Koldt vand til toilet, udvendig vandhane, brusekabine og håndvask i badeværelset.
Tirsdag: Så er der begyndt på vand og varme i teknikskabet.
Onsdag er de blevet færdige med skillevægsfundamenter og med polystyrenen til terrændækket (næsten!). De har også genetableret terrænet efter kloak- og drænarbejdet – det pynter! 🙂
Onsdag: De 38cm polystyren er ved at være på plads!