Kategoriarkiv: Byggeri

Elektriker, belægning dag 12

I går var elektrikeren på pladsen og montere færdig. Det har virkelig rundet finishen af inde i huset.

I dag er der sket en del på belægningsfronten (se under Panoramer, 11/8), hvor Knud P og Lasse P har hjulpet godt til. Der er sat chaussésten helt ud til vejen så der nu kan køres rigtigt ind. Derudover er der lagt fliser helt om til terrassen fra bagsiden, og alt sand vi kunne støve op er kørt på terrassen. Et par kubikmeter sand mere, så er terrassen også klar til fliser… de sidste fliser i projektet!

Det halter lidt med chausséstenene, men generelt går det fremad

Det halter lidt med chausséstenene, men generelt går det fremad

Elektriker, belægning dag 11

I dag hare elektrikeren igen været på pladsen for at montere. Der er stadig en dags arbejde tilbage som bliver lagt i morgen.

Elektrikerens fine tavle med plads til lidt ekstra Zensehome moduler senere

Elektrikerens fine tavle med plads til lidt ekstra Zensehome moduler senere

Derudover har Knud P været og skære alle kanterne til i indkørslen, så der nu kun mangler lidt chaussésten førend vi kan kalde den færdig. DEJLIGT! Herefter har jeg så sat chaussésten omkring dækslerne.

Det har pyntet gevaldigt at få afsluttet omkring brønddækslerne

Det har pyntet gevaldigt at få afsluttet omkring brønddækslerne

Montage

I denne uge har jeg desværre været i København på arbejde, men er kommet hjem her til aften. Der er sket meget i huset – dejligt!

Der er monteret varmegenindvinding/ventilation…

Nilan veksler med fugtstyring

Nilan veksler med fugtstyring

Hvid alurist

Hvid alurist

Der er monteret centralstøvsuger…

Fejebakke til centralstøvsugeren - et vip med foden og et svirp med kosten så ryger skidtet ud i støvsugeren

Fejebakke til centralstøvsugeren – et vip med foden og et svirp med kosten så ryger skidtet ud i støvsugeren

Støvsugeren er monteret i hjørnet af garagen

Støvsugeren er monteret i hjørnet af garagen

Der er ryddet op og det indvendige vindue er monteret mellem køkken og stue…

Det har pyntet at få pappet af gulvene

Det har pyntet at få pappet af gulvene

I dag har Knud P været på pladsen og har været så venlig at klare nogen af de mest frustrerende opgaver med vinkelsliberen, nemlig udskæring til chaussésten omkring brønddækslerne.

Nydeligt arbejde Knud P - men mangler der ikke en stump? :)

Nydeligt arbejde Knud P – men mangler der ikke en stump? 🙂

Slutteligt har elektrikerne i dag taget hul på deres montage, som de færdiggør i morgen. Umiddelbart er hardline rammerne lidt et kiks sammen med Zensehome materiellet, men det er svært at vurdere før der kommer lys i kanterne.

Betjeningstryk og stikkontakt

Betjeningstryk og stikkontakt

Stikkontakt og blænddæksel over tomrørsdåse

Stikkontakt og blænddæksel over tomrørsdåse

Garageporte, snedker

I dag har jeg sat den ene garageport i sammen med Carsten, og i aften er jeg så selv nået ca. halvvejs med nummer 2 – det er godt nok let når man har været det igennem første gang!

Se venligst bort fra rodet...

Se venligst bort fra rodet…

Lukket i den ene side

Lukket i den ene side

Midt på dagen var der skybrud i Støvring, men som det ses på billedet klarede belægningen opgaven flot – det var sgu lidt nervepirrende.

Indvendig har snedkeren været og montere dørgreb, dørstop og lidt lister.

Belægning dag 9, snedker

I dag har er der blevet monteret lister og døre i huset. Snedkeren kommer igen i morgen og monterer dørgreb, dørstop, osv.

Det pynter med fodlister

Det pynter med fodlister

Det bliver godt at få greb på dørene i morgen.

Det bliver godt at få greb på dørene i morgen.

Efter en tiltrængt hviledag i går, stod den igen på chaussésten i dag. Da fingrene begyndte at summe af at hamre, blev der kastet lidt energi efter det lille trin, der adskiller stien til entréen fra indkørslen.

Det bliver grønnere og grønnere...

Det bliver grønnere og grønnere…

Jeg fik sat det lille trin fra sti til indkørsel i dag

Jeg fik sat det lille trin fra sti til indkørsel i dag

Garagen er ikke helt tør nok til at male endnu, men vi tog alligevel chancen med forankringsgrunder og lidt maling omkring portåbningerne, så portskinnerne kan monteres ovenpå malingen i morgen.

Der er klar til at montere porte i morgen

Der er klar til at montere porte i morgen

Belægning dag 7, garage, sokkelfliser

I dag har MO Montage pudset væggene i garagen, så den nu er klar til aflevering. Vi kan male den i næste uge, og så kan der komme porte op – dejligt!

Indenfor har flisemureren monteret de sidste sokkelfliser.

Udenfor har jeg lagt lidt fliser og chaussésten, og status for Projekt Belægning er som ses nedenfor. “Plantegningen” stemmer ikke 100% overens med virkeligheden, men det er meget tæt på.

Svag grøn betyder at fliserne er lagt, kraftig grøn betyder chaussestenene er kommet i.

Svag grøn betyder at fliserne er lagt, kraftig grøn betyder chaussestenene er kommet i.

Belægning dag 3, VVS montage, inventar

HTH har været og montere badeværelser og lave finish på al inventaret, herunder greb og hul til kogeplade. Nu udestår kun bordplade til ø og bad 2.

Greb i køkken, stænkplade i glas og hul til kogeplade

Greb i køkken, stænkplade i glas og hul til kogeplade

Arrangement i bad 1

Arrangement i bad 1

Møldrup VVS har været og montere næsten færdig. Pga. de brækkede bordplader fra HTH har de ikke kunnet montere vandhane og afløb i køkken+bad 2. Der er kommet toiletter, vandhaner, osv. ind, og den trådløse varmestyring til gulvvarmen er monteret. Endelig er vandet koblet på, så nu kan man både gå på tønden og vaske fingre bagefter 🙂

Der mangler kun papiret...

Der mangler kun papiret…

Vandhane monteret i bryggers. Trådløs termostat til gulvvarmen ved døren.

Vandhane monteret i bryggers. Trådløs termostat til gulvvarmen ved døren.

Udenfor har far Knud, svigerfar uffe, HC og undertegnede knoklet endnu en dag med bunden i indkørslen, men nu er den også helt klar til et ordentligt skud fliser i morgen! 🙂 Vejrguderne var nådige og gav diset vejr i formiddags, men endnu en gang var solen ubarmhjertig over middag og forkortede intervallet mellem pauserne gevaldigt 🙂

HC førte pladevibratoren så længe at den måtte tankes, så underlaget skulle være i orden.

HC førte pladevibratoren så længe at den måtte tankes, så underlaget skulle være i orden.

Der lægges rør til afretning

Der lægges rør til afretning

Så er indkørslen klar til fliser i morgen!

Så er indkørslen klar til fliser i morgen!

Inventar dag 1

I dag har montørerne fra HTH været i gang i huset, og har nået entré, bryggers og køkken – de mangler badeværelserne.

Desværre for dem/HTH har de brækket minimum to bordplader: den til øen i køkkenet og den til det ene badeværelse. Bordpladen til det andet badeværelse lå så vi ikke kunne se om den havde lidt overlast.
De har også svinet huset godt og grundigt til med sorte/fedtede fingre og lavet et frygteligt stykke gratarbejde med fugemasse. Dertil kommer et par ridser/hak i vægge og lofter, og lidt andre småting… nogle gange er det lidt nervepirrende at følge processen så tæt, men jeg har heldigvis fuld tiltro til at Benee/maleren får rettet op på alt det svineri bagefter 🙂 Det er formentlig meget normalt når køkkenmontører på akkord bliver sluppet løs 🙂

Allerede nu efter et hurtigt kig har vi også fundet et par fabrikationsfejl fra HTHs side (ramponeret bagbeklædning og fejl i laminat på skabsende) – jeg håber ikke det giver anledning til uenighed. Vi synes gerne det må se nyt ud til at starte med! 🙂

Heidi glæder sig :)

Heidi glæder sig 🙂

Man overser ikke lige at bordpladen til øen er brækket

Man overser ikke lige at bordpladen til øen er brækket

Avav... 3m² bordplade og underlimet vask klar til øen... eller containeren.

Avav… 3m² bordplade og underlimet vask klar til øen… eller containeren.

Der mangler lige en bordplade på øen :(

Der mangler lige en bordplade på øen 🙁

Revne hele vejen gennem bordplade og vask til badeværelse

Revne hele vejen gennem bordplade og vask til badeværelse

Bryggerset et blevet meget bedre end vi havde håbet - det er ikke nær så snævert som frygtet

Bryggerset et blevet meget bedre end vi havde håbet – det er ikke nær så snævert som frygtet

Elendigt billede af entréen

Elendigt billede af entréen

Inventar og oprydning

Fredag og mandag er der ikke sket noget på pladsen. Mandag havde jeg møde med vores byggeleder, Kim – konstruktiv og imødekommende som altid. 🙂

I dag er vores container blevet flyttet over på nabogrunden (tak til Casper i #106 for at indvillige!), og murbrokker og andet affald er kørt væk.

Indkørselen er ryddet for affald. Når Stark får hentet overskydende materialer er vi klar til at lægge fliser!

Indkørselen er ryddet for affald. Når Stark får hentet overskydende materialer er vi klar til at lægge fliser!

I dag er inventaret fra HTH ankommet – det fylder godt op i stue og køkken!

I køkkenet er der stadig god plads...

I køkkenet er der stadig god plads…

... men i stuen er der helt fyldt op!

… men i stuen er der helt fyldt op!

Bordpladen til øen ser kæmpe ud

Bordpladen til øen ser kæmpe ud

Loftslem og loft i garage

I dag har tømrerne været på pladsen og gjort loftslem, loft og isolering over garagen færdig. De har også fået skruet gangbroen på loftet fast over hele huset.

Loftet i garagen er færdigt

Loftet i garagen er færdigt

Loftslemmen er monteret

Loftslemmen er monteret

Maler dag 10: Maling

Malerne har gjort færdig i dag – de kommer igen når det sidste snedkerarbejde med lister osv. er udført. Generelt rigtig nydeligt arbejde de har lavet.

Akustiklofterne gør sig noget bedre i hvid

Akustiklofterne gør sig noget bedre i hvid

Nichen til tilslutning for TV i køkkenet er blevet rigtig nydelig.

Nichen til tilslutning for TV i køkkenet er blevet rigtig nydelig.

Maler dag 9: Maling

I dag har malerne malet første gang i huset, og de forventer at blive færdige i morgen.

Midt på dagen har loftet fået første gang, mens væggene stadig står med umalet filt.

Midt på dagen har loftet fået første gang, mens væggene stadig står med umalet filt.

En gang maling på loftet lyser godt op i bryggerset.

En gang maling på loftet lyser godt op i bryggerset.

Malerne kan ikke sprøjtemale akustiklofterne, da der ikke må komme maling i hullerne.

Malerne kan ikke sprøjtemale akustiklofterne, da der ikke må komme maling i hullerne.

Maler dag 8: Filt

Malerne var ikke på pladsen i fredags, men har taget revanche i dag. I skrivende stund (22:54!) er de stadig i huset, og er ved at sætte det allersidste filt op!

Maler dag 7: Filt

I dag er malerne gået i gang med at sætte filt op, og hold op hvor det pynter!

Det har allerede givet masser af lys i bryggerset at der er kommet filt op. Det bliver spændende at se når det mørke pap på gulvet kommer væk og loft+vægge bliver malet.

Den tidligere så kridhvide dør bliver pludselig helt råhvid!

Den tidligere så kridhvide dør bliver pludselig helt råhvid!

Malerne har generelt været gode til at markere for elektrikerne hvor deres dåser sidder under filten… men i dette hjørne er der spartlet så tykt over dåsen at de ikke engang selv har kunnet finde den – det bliver interessant at se om elektrikerne selv opdager at den mangler 🙂

Spot en dåse! Ikke engang ved at banke på væggen kunne jeg finde den.

Spot en dåse! Ikke engang ved at banke på væggen kunne jeg finde den.

Nichen bag TVet i køkkenet er blevet “fyldt op” i dag, så den nu har en bagvæg. Er spændt på at se det færdige resultat.

Der er stadig lidt arbejde igen med nichen

Der er stadig lidt arbejde igen med nichen

Maler dag 6: Lidt af hvert

I dag har malerne slebet i lidt flere rum, finspartlet lidt på lofterne, spartlet hele skydedørsvæggen, og en masse andre småting.

De er også endelig taget hul på nichen til TVet i køkkenet. Fik desværre kun et elendigt billede af det.

Nichen har fået kantlister og første gang spartel

Nichen har fået kantlister og første gang spartel

Maler dag 5: Lofter og lysninger

I dag har malerne spartlet lysningerne, hvor sprøjtespartelen ikke har kunnet nå ind. De er desuden begyndt spartlingen af den hule skydedørsvæg mellem walk-in og badeværelse.

Man har også slebet sprøjtespartelen ned i det sydlige værelse, og det ser ud til at blive rigtig godt! Det bliver spændende at se hvor skarpt det hele står med finspartel, filt og maling på.

Lofterne har fået endnu en tur.

Det er et bøvl at spartle akkustiklofter

Det er et bøvl at spartle akkustiklofter

Maler dag 3: Lofter

I går var der tomt i huset, men i dag er der igen sket noget. Maleren har spartlet og sat armeringsbånd op på alle lofterne.

Man får ondt i armene bare af at se på det.

Man får ondt i armene bare af at se på det.

Maler dag 2: Sprøjtespartel

Så kom der fart over feltet – det meste af huset er blevet sprøjtespartlet i dag. Det er noget lidt andet end at trække det på i hånden!

Den grå sprøjtespartel begynder at give væggene en ensartet farve, så det bliver helt færdigt at se på.

Den grå sprøjtespartel begynder at give væggene en ensartet farve, så det bliver helt færdigt at se på.

Sprøjtespartel ved dørkarmen

Sprøjtespartel ved dørkarmen

Sprøjtemonsteret

Sprøjtemonsteret

Maler dag 1: Afdækning, grovspartling og kantlister

Efter en meget stille uge i huset i sidste uge, har malerne taget fat i dag. For en gør-det-selv’er virker det nærmest som et uoverkommeligt projekt, men de er jo vant til det! 🙂

De er startet med at dække helt af, bl.a. ved lige at gå gulvlæggernes afdækning efter og udbedre den hvor det var nødvendigt, og pakke dørkarme 100% ind.

Alt er dækket ned til punkt og prikke - dørkarmene er helt pakket ind.

Alt er dækket ned til punkt og prikke – dørkarmene er helt pakket ind.

De har også skåret overskydende skum omkring dørkarmene væk og spartlet efter – de fritstående karme begynder at træde i karakter 🙂

Grovspartel omkring dørkarmene

Grovspartel omkring dørkarmene

Derefter er de gået i gang med at grovspartle over udfræsninger osv., samt at montere og spartle kantlister.

Kantlister

Kantlister

Det ser lidt ud som om maleren er nået til de undersænkede dåser til TVet i køkkenet og tænkt “Hvad fanden skal jeg forestille at gøre ved det her?!”… det bliver spændende at se hvad enden bliver. 🙂

Nichen i køkkenet - udfordring til maleren.

Nichen i køkkenet – udfordring til maleren.