Kategoriarkiv: Maler

Maler dag 10: Maling

Malerne har gjort færdig i dag – de kommer igen når det sidste snedkerarbejde med lister osv. er udført. Generelt rigtig nydeligt arbejde de har lavet.

Akustiklofterne gør sig noget bedre i hvid

Akustiklofterne gør sig noget bedre i hvid

Nichen til tilslutning for TV i køkkenet er blevet rigtig nydelig.

Nichen til tilslutning for TV i køkkenet er blevet rigtig nydelig.

Maler dag 9: Maling

I dag har malerne malet første gang i huset, og de forventer at blive færdige i morgen.

Midt på dagen har loftet fået første gang, mens væggene stadig står med umalet filt.

Midt på dagen har loftet fået første gang, mens væggene stadig står med umalet filt.

En gang maling på loftet lyser godt op i bryggerset.

En gang maling på loftet lyser godt op i bryggerset.

Malerne kan ikke sprøjtemale akustiklofterne, da der ikke må komme maling i hullerne.

Malerne kan ikke sprøjtemale akustiklofterne, da der ikke må komme maling i hullerne.

Maler dag 8: Filt

Malerne var ikke på pladsen i fredags, men har taget revanche i dag. I skrivende stund (22:54!) er de stadig i huset, og er ved at sætte det allersidste filt op!

Maler dag 7: Filt

I dag er malerne gået i gang med at sætte filt op, og hold op hvor det pynter!

Det har allerede givet masser af lys i bryggerset at der er kommet filt op. Det bliver spændende at se når det mørke pap på gulvet kommer væk og loft+vægge bliver malet.

Den tidligere så kridhvide dør bliver pludselig helt råhvid!

Den tidligere så kridhvide dør bliver pludselig helt råhvid!

Malerne har generelt været gode til at markere for elektrikerne hvor deres dåser sidder under filten… men i dette hjørne er der spartlet så tykt over dåsen at de ikke engang selv har kunnet finde den – det bliver interessant at se om elektrikerne selv opdager at den mangler 🙂

Spot en dåse! Ikke engang ved at banke på væggen kunne jeg finde den.

Spot en dåse! Ikke engang ved at banke på væggen kunne jeg finde den.

Nichen bag TVet i køkkenet er blevet “fyldt op” i dag, så den nu har en bagvæg. Er spændt på at se det færdige resultat.

Der er stadig lidt arbejde igen med nichen

Der er stadig lidt arbejde igen med nichen

Maler dag 6: Lidt af hvert

I dag har malerne slebet i lidt flere rum, finspartlet lidt på lofterne, spartlet hele skydedørsvæggen, og en masse andre småting.

De er også endelig taget hul på nichen til TVet i køkkenet. Fik desværre kun et elendigt billede af det.

Nichen har fået kantlister og første gang spartel

Nichen har fået kantlister og første gang spartel

Maler dag 5: Lofter og lysninger

I dag har malerne spartlet lysningerne, hvor sprøjtespartelen ikke har kunnet nå ind. De er desuden begyndt spartlingen af den hule skydedørsvæg mellem walk-in og badeværelse.

Man har også slebet sprøjtespartelen ned i det sydlige værelse, og det ser ud til at blive rigtig godt! Det bliver spændende at se hvor skarpt det hele står med finspartel, filt og maling på.

Lofterne har fået endnu en tur.

Det er et bøvl at spartle akkustiklofter

Det er et bøvl at spartle akkustiklofter

Maler dag 3: Lofter

I går var der tomt i huset, men i dag er der igen sket noget. Maleren har spartlet og sat armeringsbånd op på alle lofterne.

Man får ondt i armene bare af at se på det.

Man får ondt i armene bare af at se på det.

Maler dag 2: Sprøjtespartel

Så kom der fart over feltet – det meste af huset er blevet sprøjtespartlet i dag. Det er noget lidt andet end at trække det på i hånden!

Den grå sprøjtespartel begynder at give væggene en ensartet farve, så det bliver helt færdigt at se på.

Den grå sprøjtespartel begynder at give væggene en ensartet farve, så det bliver helt færdigt at se på.

Sprøjtespartel ved dørkarmen

Sprøjtespartel ved dørkarmen

Sprøjtemonsteret

Sprøjtemonsteret

Maler dag 1: Afdækning, grovspartling og kantlister

Efter en meget stille uge i huset i sidste uge, har malerne taget fat i dag. For en gør-det-selv’er virker det nærmest som et uoverkommeligt projekt, men de er jo vant til det! 🙂

De er startet med at dække helt af, bl.a. ved lige at gå gulvlæggernes afdækning efter og udbedre den hvor det var nødvendigt, og pakke dørkarme 100% ind.

Alt er dækket ned til punkt og prikke - dørkarmene er helt pakket ind.

Alt er dækket ned til punkt og prikke – dørkarmene er helt pakket ind.

De har også skåret overskydende skum omkring dørkarmene væk og spartlet efter – de fritstående karme begynder at træde i karakter 🙂

Grovspartel omkring dørkarmene

Grovspartel omkring dørkarmene

Derefter er de gået i gang med at grovspartle over udfræsninger osv., samt at montere og spartle kantlister.

Kantlister

Kantlister

Det ser lidt ud som om maleren er nået til de undersænkede dåser til TVet i køkkenet og tænkt “Hvad fanden skal jeg forestille at gøre ved det her?!”… det bliver spændende at se hvad enden bliver. 🙂

Nichen i køkkenet - udfordring til maleren.

Nichen i køkkenet – udfordring til maleren.