Kategoriarkiv: El

Elektriker, belægning dag 12

I går var elektrikeren på pladsen og montere færdig. Det har virkelig rundet finishen af inde i huset.

I dag er der sket en del på belægningsfronten (se under Panoramer, 11/8), hvor Knud P og Lasse P har hjulpet godt til. Der er sat chaussésten helt ud til vejen så der nu kan køres rigtigt ind. Derudover er der lagt fliser helt om til terrassen fra bagsiden, og alt sand vi kunne støve op er kørt på terrassen. Et par kubikmeter sand mere, så er terrassen også klar til fliser… de sidste fliser i projektet!

Det halter lidt med chausséstenene, men generelt går det fremad

Det halter lidt med chausséstenene, men generelt går det fremad

Elektriker, belægning dag 11

I dag hare elektrikeren igen været på pladsen for at montere. Der er stadig en dags arbejde tilbage som bliver lagt i morgen.

Elektrikerens fine tavle med plads til lidt ekstra Zensehome moduler senere

Elektrikerens fine tavle med plads til lidt ekstra Zensehome moduler senere

Derudover har Knud P været og skære alle kanterne til i indkørslen, så der nu kun mangler lidt chaussésten førend vi kan kalde den færdig. DEJLIGT! Herefter har jeg så sat chaussésten omkring dækslerne.

Det har pyntet gevaldigt at få afsluttet omkring brønddækslerne

Det har pyntet gevaldigt at få afsluttet omkring brønddækslerne

Montage

I denne uge har jeg desværre været i København på arbejde, men er kommet hjem her til aften. Der er sket meget i huset – dejligt!

Der er monteret varmegenindvinding/ventilation…

Nilan veksler med fugtstyring

Nilan veksler med fugtstyring

Hvid alurist

Hvid alurist

Der er monteret centralstøvsuger…

Fejebakke til centralstøvsugeren - et vip med foden og et svirp med kosten så ryger skidtet ud i støvsugeren

Fejebakke til centralstøvsugeren – et vip med foden og et svirp med kosten så ryger skidtet ud i støvsugeren

Støvsugeren er monteret i hjørnet af garagen

Støvsugeren er monteret i hjørnet af garagen

Der er ryddet op og det indvendige vindue er monteret mellem køkken og stue…

Det har pyntet at få pappet af gulvene

Det har pyntet at få pappet af gulvene

I dag har Knud P været på pladsen og har været så venlig at klare nogen af de mest frustrerende opgaver med vinkelsliberen, nemlig udskæring til chaussésten omkring brønddækslerne.

Nydeligt arbejde Knud P - men mangler der ikke en stump? :)

Nydeligt arbejde Knud P – men mangler der ikke en stump? 🙂

Slutteligt har elektrikerne i dag taget hul på deres montage, som de færdiggør i morgen. Umiddelbart er hardline rammerne lidt et kiks sammen med Zensehome materiellet, men det er svært at vurdere før der kommer lys i kanterne.

Betjeningstryk og stikkontakt

Betjeningstryk og stikkontakt

Stikkontakt og blænddæksel over tomrørsdåse

Stikkontakt og blænddæksel over tomrørsdåse

Skalmur mm.

I dag er murerne gået i gang, både inde og ude. Det bliver spændende at følge de næste dage og uger.

Heidi er godt tilfreds med at huset nu bliver pakket ind i mursten

Heidi er godt tilfreds med at huset nu bliver pakket ind i mursten

Flisemureren har bl.a. fået lukket alle fræserillerne efter elektrikere og VVSere.

Flisemureren har vist måttet give op omkring nichen - bliver sjovt at se hvad det ender med

Flisemureren har vist måttet give op omkring nichen – bliver sjovt at se hvad det ender med

Flisemureren har også støbt gulv i brusekabinerne

Flisemureren har også støbt gulv i brusekabinerne

Lidt indvendige fremskridt

I dag har elektrikeren kørt fra Århus til Aalborg blot for at flytte 3 dåser… det er service! 🙂 Det var en del af en studehandel med Benée huse pga. en misforståelse med et oplukkeligt vindue. Det drejede sig om 3 dåser på tv-væggen i stuen, som sad så tæt på et vindue at de ikke kunne skjules i et tv-møbel.

Dåserne forfra

Dåserne forfra

Dåserne bagfra

Dåserne bagfra

I entréen har VVSerne monteret gulvvarme osv., og der ser ud til at blive rigtig godt plads til mine egne grejer i teknikskabet… centralstøvsuger og el-tavle er placeret i garagen hvilket giver godt luft.

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet - dejligt!

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet – dejligt!

Gulvvarmen er koblet til

Gulvvarmen og vandet er blevet koblet til (næsten i hvert fald)

Elektrikeren har lavet en god detalje for os: et par undersænkede dåser i køkkenet som bliver dækket af TV’et. De er kommet overraskende dybt ind at sidde i porebetonen, så der er mulighed for et et ultraslim vægbeslag.

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Tømreren har sat topplanken til rygningerne på huset i dag, og har lagt et par prøve-tagsten op. Han har også monteret undertagsstrammere, så der ikke er noget der kan blafre! 🙂

Tømreren har lagt et par prøvetagsten op

Tømreren har lagt et par prøve-tagsten op

Vinduer og el

I dag har tømrerne fået lukket taget helt, og er startet op på vinduerne… det betyder at rummene indvendigt begynder at fremstå næsten færdige – spændende!

Elektrikerne har taget et sejt træk med en lang dag og har sat dåser til alle lampestederne op, og har fået fræst rigtig mange dåser ind i porebetonen. Jeg havde en kort gennemgang med Esben (elektrikeren) i morges angående nogle justeringer og præcise placeringer. Vi har desuden bedt om en ekstra udvendig stikkontakt til en markise på sydgavlen… det kan ske at blive nødvendigt for at holde temperaturen nede i køkkenet om sommeren.

Vinduerne er på vej i

Vinduerne er på vej i

Vindue i det sydlige værelse

Vindue i det sydlige værelse

Vinduerne udefra

Vinduerne udefra