Byggemodning, Uge 49

I uge 49 kom sneen for alvor, og der er ikke sket så meget. Der er blevet gravet lidt dræn ned i den sydlige ende af udstykningen, og regnvandsbassinet sydøst for vores grund er også så småt undervejs. Desuden er der sat lygtepæle op, dog uden lygter indtil videre.

Vi mødte ejeren, Flemming, på udstykningen og han kunne berette at der kun var 1 uges arbejde tilbage, såfremt vejret artede sig… det ser det desværre ikke ud til lige foreløbig. Masser af sne, og temperaturer langt under frysepunktet.

Sne, sne, sne!
Lygtepælen står lige til venstre for vores indkørsel, så det bliver aldrig rigtig mørkt at komme ind til os. Den står heldigvis ikke så den kan blive generende indenfor.

Benée’s fine skilt, i skel mellem 108 og 110.