Kategoriarkiv: Inventar

Belægning dag 3, VVS montage, inventar

HTH har været og montere badeværelser og lave finish på al inventaret, herunder greb og hul til kogeplade. Nu udestår kun bordplade til ø og bad 2.

Greb i køkken, stænkplade i glas og hul til kogeplade

Greb i køkken, stænkplade i glas og hul til kogeplade

Arrangement i bad 1

Arrangement i bad 1

Møldrup VVS har været og montere næsten færdig. Pga. de brækkede bordplader fra HTH har de ikke kunnet montere vandhane og afløb i køkken+bad 2. Der er kommet toiletter, vandhaner, osv. ind, og den trådløse varmestyring til gulvvarmen er monteret. Endelig er vandet koblet på, så nu kan man både gå på tønden og vaske fingre bagefter 🙂

Der mangler kun papiret...

Der mangler kun papiret…

Vandhane monteret i bryggers. Trådløs termostat til gulvvarmen ved døren.

Vandhane monteret i bryggers. Trådløs termostat til gulvvarmen ved døren.

Udenfor har far Knud, svigerfar uffe, HC og undertegnede knoklet endnu en dag med bunden i indkørslen, men nu er den også helt klar til et ordentligt skud fliser i morgen! 🙂 Vejrguderne var nådige og gav diset vejr i formiddags, men endnu en gang var solen ubarmhjertig over middag og forkortede intervallet mellem pauserne gevaldigt 🙂

HC førte pladevibratoren så længe at den måtte tankes, så underlaget skulle være i orden.

HC førte pladevibratoren så længe at den måtte tankes, så underlaget skulle være i orden.

Der lægges rør til afretning

Der lægges rør til afretning

Så er indkørslen klar til fliser i morgen!

Så er indkørslen klar til fliser i morgen!

Inventar dag 1

I dag har montørerne fra HTH været i gang i huset, og har nået entré, bryggers og køkken – de mangler badeværelserne.

Desværre for dem/HTH har de brækket minimum to bordplader: den til øen i køkkenet og den til det ene badeværelse. Bordpladen til det andet badeværelse lå så vi ikke kunne se om den havde lidt overlast.
De har også svinet huset godt og grundigt til med sorte/fedtede fingre og lavet et frygteligt stykke gratarbejde med fugemasse. Dertil kommer et par ridser/hak i vægge og lofter, og lidt andre småting… nogle gange er det lidt nervepirrende at følge processen så tæt, men jeg har heldigvis fuld tiltro til at Benee/maleren får rettet op på alt det svineri bagefter 🙂 Det er formentlig meget normalt når køkkenmontører på akkord bliver sluppet løs 🙂

Allerede nu efter et hurtigt kig har vi også fundet et par fabrikationsfejl fra HTHs side (ramponeret bagbeklædning og fejl i laminat på skabsende) – jeg håber ikke det giver anledning til uenighed. Vi synes gerne det må se nyt ud til at starte med! 🙂

Heidi glæder sig :)

Heidi glæder sig 🙂

Man overser ikke lige at bordpladen til øen er brækket

Man overser ikke lige at bordpladen til øen er brækket

Avav... 3m² bordplade og underlimet vask klar til øen... eller containeren.

Avav… 3m² bordplade og underlimet vask klar til øen… eller containeren.

Der mangler lige en bordplade på øen :(

Der mangler lige en bordplade på øen 🙁

Revne hele vejen gennem bordplade og vask til badeværelse

Revne hele vejen gennem bordplade og vask til badeværelse

Bryggerset et blevet meget bedre end vi havde håbet - det er ikke nær så snævert som frygtet

Bryggerset et blevet meget bedre end vi havde håbet – det er ikke nær så snævert som frygtet

Elendigt billede af entréen

Elendigt billede af entréen

Inventar og oprydning

Fredag og mandag er der ikke sket noget på pladsen. Mandag havde jeg møde med vores byggeleder, Kim – konstruktiv og imødekommende som altid. 🙂

I dag er vores container blevet flyttet over på nabogrunden (tak til Casper i #106 for at indvillige!), og murbrokker og andet affald er kørt væk.

Indkørselen er ryddet for affald. Når Stark får hentet overskydende materialer er vi klar til at lægge fliser!

Indkørselen er ryddet for affald. Når Stark får hentet overskydende materialer er vi klar til at lægge fliser!

I dag er inventaret fra HTH ankommet – det fylder godt op i stue og køkken!

I køkkenet er der stadig god plads...

I køkkenet er der stadig god plads…

... men i stuen er der helt fyldt op!

… men i stuen er der helt fyldt op!

Bordpladen til øen ser kæmpe ud

Bordpladen til øen ser kæmpe ud