Månedsarkiv: maj 2013

Skalmur dag 11, lofter og stikledning

I dag har murerne virkelig rykket igennem på sydsiden af huset.

Huset set fra det vestlige skel

Huset set fra det vestlige skel

Sålbænkene der blev lavet i går pynter også godt.

Sålbænkene der blev lavet i går pynter også godt.

Fjernvarmen har ført stikledningen ind og dækket til udenfor igen, så nu er der snart varme på i huset.

Stikledningen er ført ind

Stikledningen er ført ind

Tømrerne er færdige med lofterne i alle rum undtagen køkkenet, hvor de er godt på vej.

Akkustiklofterne i køkkenet er på vej op.

Akkustiklofterne i køkkenet er på vej op.

Nu hvor murerne er ved at være færdige er plasticindpakningen pillet af vinduerne igen… dejligt at kunne kigge ud i naturen!

Udsigten fra soveværelset

Udsigten fra soveværelset

Også hos Liane og Jesper ved siden af begynder der at ske noget! 🙂

Det skrider fremad hos naboen

Det skrider fremad hos naboen

Skalmur dag 10, lofter og stikledning

Murerne har ikke nået så meget i dag, men der er dukket et par sålbænke op siden i går. Derudover har fjernvarmen gravet ud til stikledningen.

Renden til stikledningen

Renden til stikledningen

Indenfor sætter tømrerne stadig lofter op for fuld udblæsning.

Masser af gips

Masser af gips

Og lige et billede af porebetonen på gavlen over garagen…

I går blev der lukket over garagen

I går blev der lukket over garagen

Skalmur dag 9, lofter, mm.

I dag har murerne gjort den østlige gavl færdig, og muret lidt på den sydlige. Porebetonmontørerne har desuden lukket den vestlige gavl, hvilket er blevet muligt efter murerne har lagt tegloverliggerne op – jeg fik desværre ikke taget et billede af gavlen i dag.

Gesimsen er færdig! :)

Gesimsen er færdig! 🙂

Lidt sjusk med afdækningen af isoleringen... der kom en kæmpe tordenbyge lige før dette billede er taget.

Lidt sjusk med afdækningen af isoleringen… der kom en kæmpe tordenbyge lige før dette billede er taget.

Indvendig har tømrerne sat gipslofter op i værelserne og det første lag i bryggerset – det pynter allerede! Var nede ved huset i en vild tordenbyge, så der var for mørkt i huset til at få gode billeder af det.

Der er gjort klar til ventiation i gipsloftet i det sydlige værelse

Ventilation er ført gennem gipsloftet i det sydlige værelse

Forsinkelse

Vi har i dag fået at vide at udtørringen af huset ikke går så godt som forventet – det skyldes bl.a. en underleverandør der er slem til at slukke for affugterne (pga. larm?) og glemme at tænde for dem igen, hvilket jeg også har observeret flere gange. Det er bare skideærgerligt at den slags skal influere på vores indflytningsdato… pga. 3 ugers sommerferie sidst i juli betyder den lille forsinkelse at vores overtagelse formentlig er rykket fra medio juli til medio august. Træls! Det er stadig langt indenfor Benée’s kontraktuelle tidsramme, så der er ikke så meget vi kan gøre ved det. Det er vigtigere at få et godt resultat til sidst, end at presse håndværkerne ud i sjusk.

Skalmur dag 7+8

I fredags og i dag mandag har det fortrinsvis været udenfor der er sket noget. Murerne nærmer sig målet.

Murerne er kommet godt i gang på sydfacaden

Murerne er kommet godt i gang på sydfacaden

 

Gesimsen på den østvendte gavl - hammeren er færdig og der er skåret til resten

Gesimsen på den østvendte gavl – hammeren er færdig og der er skåret til resten

Indvendigt er der stilhed før storm… i dag er loftslemmen til garagen blevet leveret, og i denne uge skal der laves snedkerarbejde for fuld udblæsning.

Loftslem, BD30

Loftslem, BD30

Skalmur dag 6

I dag har murerne taget et godt nap, ligesom flisemureren har gjort stort set færdigt indvendigt. Der mangler en fuge hist og pist, og sokkelfliserne mangler ved dørene – formentlig fordi det skal klares senere 🙂

Billeder fra i dag:

Den vestvendte gavl

Den vestvendte gavl

Overliggeren er kommet op.

Overliggeren er kommet op.

Lidt billeder fra i går – flisemureren og tømreren har været flittige:

Fugede fliser (elendigt billede)

Fugede fliser (elendigt billede)

Brusekabine

Brusekabine

Dampspærre i køkkenet

Dampspærre i køkkenet

Aftræk til emhætten

Aftræk til emhætten

Lidt stilstand

I fredags skete der slet ingenting i huset og mandag var det helligdag. Tirsdag tog flisemureren et godt nap med bl.a. sokkelfliser og brusekabine i bad 2. Vi har desuden haft en dialog omkring gulvet i viktualierummet så det nu også bliver med fliser i stedet for trægulv – alt andet havde været lidt mærkeligt.

I morgen onsdag skulle murerne være tilbage på huset, så sker der lidt igen.

Vi følger fortsat tidsplanen – selvom der ikke er så meget aktivitet i huset hver dag, arbejder affugterne videre på den vigtige udtørring.

Skalmur dag 4 + fliser

Murerne er blevet færdige med den nordlige facade i dag, og har desuden startet op ved garagen og omkring stuen.

Nordfacaden er færdigmuret

Nordfacaden er færdigmuret

Flisemureren har lagt fliser i badeværelserne og entreen – det bliver skidegodt! 🙂 Han argumenterede for at lade være med at lægge fliserne i forbandt, og jeg må give ham ret… det ser sgu godt ud! Supersmal fuge han har gjort klar til og snorlige. Perfekt!

Forældrebadeværelse

Forældrebadeværelse

X-Dust har været og rette op på det fejlplacerede støvsugerrør i køkkenet – det er gjort ved at trække et rør i sokkelen under bryggersinventaret.

Udtaget til fejebakken er ført videre hen i køkkenet

Udtaget til fejebakken er ført videre hen i køkkenet

Sssh, der har aldrig været et støvsugerrør midt i gulvet.

Sssh, der har aldrig været et støvsugerrør midt i gulvet.

Skalmur dag 3

I dag er murerne nået en lille smule om på sydfacaden med de nederste skift, og har muret helt op til gesimsen på meget af den nordlige… det ser pisse godt ud! 🙂 Overliggerne blev ved en fejl leveret alt for tidligt fra teglværket, men de passer rigtig fint ind med de andre sten. Efter aftale med mureren har vi reduceret gesimsen fra 5 til 4 sten, hvilket gør den knap så voldsom på gavlene, men stadig tillader den at kigge nedenunder arkitekttagrenderne med ca. 1½ sten.

Det pynter! :)

Det pynter! 🙂

Indenfor har flisemureren gjort klar til at lægge klinker i morgen – det er pænt spændende! Det havde dog den konsekvens at vi ikke kunne komme ind i huset da både entre og bryggers var behandlet. Øv! X-dust har været forbi og arbejdet på centralstøvsugerrørene og dem ville jeg gerne have været inde og kigge nærmere på 🙂

Flisemureren har gjort klar til at lægge klinker!

Flisemureren har gjort klar til at lægge klinker!

Skalmur dag 2

Murerne går godt til den, og det er superflot arbejde de får lavet.

Nydeligt!

Nydeligt!

De har nu nået de nederste skift på hele nordfacaden og det meste af den østlige, så de kan vist snart nå huset rundt.

Det går fremad

Det går fremad

Skalmur mm.

I dag er murerne gået i gang, både inde og ude. Det bliver spændende at følge de næste dage og uger.

Heidi er godt tilfreds med at huset nu bliver pakket ind i mursten

Heidi er godt tilfreds med at huset nu bliver pakket ind i mursten

Flisemureren har bl.a. fået lukket alle fræserillerne efter elektrikere og VVSere.

Flisemureren har vist måttet give op omkring nichen - bliver sjovt at se hvad det ender med

Flisemureren har vist måttet give op omkring nichen – bliver sjovt at se hvad det ender med

Flisemureren har også støbt gulv i brusekabinerne

Flisemureren har også støbt gulv i brusekabinerne

Recoh Drain og materialer til skalmur

Afløbene i bruserne er Recoh Drain, mere specifikt Recoh Tray. Kort fortalt varmes det kolde vand op af det varme vand der løber ud i afløbet. Det giver en besparelse på varmt vand til brusebad på op til 47%… i følge producenten i hvert fald 🙂

Recoh Drain

Recoh Drain

Fredag ankom alle materialerne som mureren skal bruge for at starte op på mandag – spændende!

Kæmpe silo og masser af mursten - der er nok at gå i gang med for mureren

Kæmpe silo og masser af mursten – der er nok at gå i gang med for mureren

Lidt indvendige fremskridt

I dag har elektrikeren kørt fra Århus til Aalborg blot for at flytte 3 dåser… det er service! 🙂 Det var en del af en studehandel med Benée huse pga. en misforståelse med et oplukkeligt vindue. Det drejede sig om 3 dåser på tv-væggen i stuen, som sad så tæt på et vindue at de ikke kunne skjules i et tv-møbel.

Dåserne forfra

Dåserne forfra

Dåserne bagfra

Dåserne bagfra

I entréen har VVSerne monteret gulvvarme osv., og der ser ud til at blive rigtig godt plads til mine egne grejer i teknikskabet… centralstøvsuger og el-tavle er placeret i garagen hvilket giver godt luft.

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet - dejligt!

Der bliver tilsyneladende rigtig god plads i teknikskabet – dejligt!

Gulvvarmen er koblet til

Gulvvarmen og vandet er blevet koblet til (næsten i hvert fald)

Elektrikeren har lavet en god detalje for os: et par undersænkede dåser i køkkenet som bliver dækket af TV’et. De er kommet overraskende dybt ind at sidde i porebetonen, så der er mulighed for et et ultraslim vægbeslag.

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Undersænkede dåser til TV i køkkenet

Tømreren har sat topplanken til rygningerne på huset i dag, og har lagt et par prøve-tagsten op. Han har også monteret undertagsstrammere, så der ikke er noget der kan blafre! 🙂

Tømreren har lagt et par prøvetagsten op

Tømreren har lagt et par prøve-tagsten op

Taglægter mm.

De sidste par dage har tømreren fået dækket skotrenderne ind og lagt taglægterne på, og der er kommet affugtere i huset.

VVSerne har også været i huset og har lavet vand, gulvafløb osv. klar til flisemureren. De har også sat varmeanlægget op… billeder følger – vi har været låst ude af huset i denne uge, men i morgen kommer nye låsecylindre i som vi får nøgler til.

Taglægter

Taglægter

Skotrende

Skotrende

Vinduer

Så er vinduer og døre sat i! Fantastisk! Jeg var lige ved at få sved på panden da jeg kom ned til huset da dørene i garagen var låst. Heldigvis var fordøren åben 🙂

Så er der vinduer i hele huset.

Så er der vinduer i hele huset.

Køkkenet med dørene til terassen åbne

Køkkenet med dørene til terassen åbne

Fordør

Fordør

Branddør ind til bryggers og dør ud af garagen

Branddør ind til bryggers og dør ud af garagen

Vinduer og el

I dag har tømrerne fået lukket taget helt, og er startet op på vinduerne… det betyder at rummene indvendigt begynder at fremstå næsten færdige – spændende!

Elektrikerne har taget et sejt træk med en lang dag og har sat dåser til alle lampestederne op, og har fået fræst rigtig mange dåser ind i porebetonen. Jeg havde en kort gennemgang med Esben (elektrikeren) i morges angående nogle justeringer og præcise placeringer. Vi har desuden bedt om en ekstra udvendig stikkontakt til en markise på sydgavlen… det kan ske at blive nødvendigt for at holde temperaturen nede i køkkenet om sommeren.

Vinduerne er på vej i

Vinduerne er på vej i

Vindue i det sydlige værelse

Vindue i det sydlige værelse

Vinduerne udefra

Vinduerne udefra